Diskusprolaps i ryggen

Du sidder måske lige nu og frygter at få konstateret, at du har en diskusprolaps. Ofte fordi du forbinder det med at skulle opereres og med usikkerhed om, hvorvidt man bliver rask igen, og hvad sygdommen vil betyde i forhold til om du kan arbejde, være der for familie og gøre det du holder allermest af i fritid.

Langt de fleste diskusprolapser finder vi i lænden, det er også dem vi ser klart flest af i klinikken, men man kan også få en diskusprolaps i nakken og i brystryggen. Smerten er typisk anderledes end ved alm. Smerter i ryggen, og der er som regel smerter i enten ben(ved prolaps i lænden) eller til armen(ved prolaps i nakken).

Kiropraktorerne er specialister indenfor dette område og er den foretrukne behandlingsmetode indenfor dette område.

Rigtig mange mennesker døjer med ondt i ryggen og i nogle tilfælde skyldes det en diskusprolaps som er en udposning på en af de bruskskiver(diskus), der sidder mellem ryggens knogler. Prolapsen opstår efter en overbelastning af ryggen henover en længere periode, symptomerne kan opstår akut med voldsomme smerter eller komme snigende.

Du kan sagtens have en diskusprolaps i ryggen uden at mærke noget til den. Den nyeste forskning har vist, at hvis du tager 100 alm. Danskere uden rygsmerter, og kører dem gennem en MR-scanner, vil 50-70 % have en diskusprolaps eller en diskusprotusion(forstadie til diskusprolaps), og det er altså folk der ingen kendte smerter har.

Til gengæld kan den også medføre stærke og uudholdelige smerter. Det er helt forståeligt, at diskusprolaps er frygtet. Det er forbundet med stærke smerter, og det tager Iængere tid at komme sig over en diskusprolaps end hvis du har ’almindeligt’ ondt i ryggen. Men fremtidsudsigterne behøver ikke at være så negative, selv om du har fået stillet diagnosen ’diskusprolaps’.

For det første: Det er en meget lille del af rygproblemer, der skyldes en diskusprolaps. Kun når der samtidigt er smerter eller sovende fornemmelser ud i balder eller ben, er der grund til at have mistanke om, at der kan være tale om en prolaps. Det er nemlig ikke diskusprolapsen i sig selv, der gør ondt, men det, at den irriterer nerver, der løber ud i benet.

For det andet: Selv ved nerveirritation til benene er operation kun nødvendigt for de færreste, og det anbefales altid at se tiden an og anvende sundhedsstyrelsen retningslinjer for anden behandling i 4-8 uger, inden operation overvejes. I helt særlige tilfælde hvor muskelfunktion i benene eller kontrol af blære- og tarmfunktion er påvirket, vil man dog typisk blive opereret meget hurtigt.

Bliver operation nødvendig, har den generelt god effekt.

For det tredje: De fleste, der har haft en diskusprolaps, kommer tilbage til deres almindelige aktiviteter og arbejde. Mange vil have behov for at være sygemeldt, nogle i en længere periode, men mindst 3 ud af 4 kommer tilbage i fuldtidsjob. Det betyder dog ikke, at man kan forvente helt at slippe af med sine ryggener. De fleste, der får en diskusprolaps, har haft varierende grad af rygsmerter inden prolapsen, og der vil hos de fleste fortsat være perioder med ryggener efter, at symptomerne fra diskusprolapsen er overstået.

Her anbefaler vi at du kommer til jævnlig kontrol efterfølgende for at mindske tilbagefald og sikre os at du fortsat passer din ryg som vi under forløbet har aftalt og ikke falder i med forkerte uhensigtsmæssig bevægelser igen.

Derudover er det en god ide, at dyrke motion, så du kan få styrket din ryg og mavemuskulatur.

Fakta

Hvis du har en akut diskusprolaps i lænden, kan du få tilbudt et behandlingsforløb hos Kiropraktor Plus. Det laver vi med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer og du får således et lidt større offentligt tilskud end til andre behandlinger hos kiropraktoren. Tal med kiropraktorerne Pia eller Simon om dette.