Slidgigt

Degenerative forandringer af kroppens led - i daglig tale kaldet "slidgigt" er kendetegnet ved en række forandringer i leddene som kan ses på blandt andet røntgen og scanning.
Degenerative forandringer er ofte helt almindelige aldersbetingede forandringer. Det er dog meget forskelligt, i hvilken alder de optræder. Det kan i visse tilfælde være helt ned til 30-40 års alderen, oftere dog fra 50-60 års alderen, mens nogle personer med betydeligt højere alder slet ikke har tegn på slidgigt.

Det kan også forekomme, hvis du har et led der har været udsat for et traume eller langvarig uhensigtsmæssig belastning.

Typisk er det ikke slidgigten eller de degenerative forandringer, der giver smerter. I hvert fald når det drejer sig om ryggen. En af de bedste måder til at holde symptomer og smerter væk kan faktisk være øvelser og visse typer motion, hvilket for mange vil virke ulogisk, hvis man samtidig taler om et led, der i forvejen er "slidt". Men det er altså kun godt at få leddene bevæget med både øvelser og motion.

På fagsprog hedder slidforandringerne "artrose". Artrose giver altså ikke nødvendigvis smerter i sig selv. Hvis man således valgte at røntgenfotografere eller skanne en tilfældigt udvalgt gruppe af mennesker, der ikke havde rygsmerter, ville en betydelig del af dem have artrose/slidgigt. I hvor høj grad forandringerne hos den enkelte patient er medvirkende til patientens smertesymptomer, er noget der kan afklares ved en nærmere undersøgelse.

Knæ slidgigt i knæet

Belastninger fra ens hverdag, arbejde eller sport, tidligere skader samt voldsom overvægt, er blandt de mest almindelige årsager til udvikling af slidgigt.
Visse former for sport medfører øget belastning på knæleddet f.eks. alpint skiløb og håndbold. Desværre er der også en øget hyppighed af akutte skader i disse aktiviteter. Som beskrevet under akutte knæskader, øges risikoen for udvikling af slidgigt efter korsbånds- og meniskskader, samt efterfølgende operationer.

Desuden er det påvist, at et arbejde hvor du går meget, eller arbejder på/fra stiger øger belastningen på knæleddene, dermed øges risikoen for udvikling af slidgigt.
Symptomerne på slidgigt i knæet kan i den første begyndende fase vise sig ved let ømhed, når du indleder belastningen af knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter ved start af aktivitet, smerter som mindskes, når knæet bliver varmt.
I den næste fase er der, ud over de indledende smerter, også smerter, når knæet bliver ”koldt” igen. I den sidste fase er der konstante smerter.

Symptomerne føles typisk i begyndelsen som en uspecifik murren/smerte, som forsvinder igen. Senere i forløbet stiger styrken og varigheden af smerterne.

Ved massive slidforandringer kan din nattesøvn blive forstyrret. Dette symptommønster på slidgigt i knæet gør sig også gældende ved overbelastning af knæet.

Afhængigt af hvor slidforandringerne sidder, er der forskel på, hvor smerten mærkes.
Findes sliddet hovedsageligt i leddet mellem knæskallen og lårbenet, vil symptomerne i begyndelsen mærkes, når du går på trapper, værst er det, når du går nedad, da dette giver den største belastning.

Befinder sliddet sig overvejende mellem lårbenet og skinnebenet, vil smerterne hyppigst mærkes på indersiden af knæet.

Ved store slidforandringer vil du gradvist udvikle en krumning af knæet, altså hjulben.
I forbindelse med udvikling af slidgigt i knæet, kommer der en irritation af leddets slimhinde, den hæver og bliver væskefyldt, og det er ikke usædvanligt med en trykkende fornemmelse i knæhasen. Hævelsen vil ofte være synlig som en mindre fortykkelse af leddet.
På ultralydsskanning og MR-skanning vil vi typisk finde en mindre væskeansamling i knæet fortil over knæskallen. Ret hyppigt findes også en væskeansamling bag i knæhasen. Denne udposning (en Bakers cyste) af knæleddets kapsel er en naturlig del af en slidforandring.
Der kan komme en voldsom hævelse i et ellers velfungerende knæ. Dette skyldes typisk en irritation af slimhinden, andre gange skyldes hævelsen, at en ikke diagnosticeret gigtlidelse er blevet provokeret.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for slidgigt er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad vi gør.

Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet. Vi supplerer med en røntgenundersøgelse, som i de fleste tilfælde er tilstrækkelig for at vurdere mængden af slid i knæleddet. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan der suppleres med en ultralydsskanning, eventuelt en MR-skanning via egen læge.

Finder vi tegn på en større skade på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet.

Behandling

Hvis resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke er sket større slidskader på knæet, som skal vurderes kirurgisk, kan kiropraktoren i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen. Klinisk erfaring viser, at vi ofte kan forbedre funktionen i et knæ med slidgigt, med manipulations-/ledfrigørende behandling. Herved ændrer vi naturligvis ikke slidgigten i sig selv, men ofte viser det sig, ligesom med rygsmerter, at det er dårlig funktion i knæleddet, der giver smerterne, og ikke slidgigten i sig selv.

Desuden vil du blive instrueret i øvelser, som kan bedre knæets funktion, og der kan lægges en genoptræningsplan. Yderligere kan vi give dig råd om, hvordan du undgår at provokere dit knæ.

I nogle tilfælde, hvor slidgigten er blevet meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at udskifte knæleddet.

Hvad kan du selv gøre?

Ved slidgigt ved vi at forebyggelse det mest effektive for at undgå smerter.
Er du overvægtig, vil et vægttab på fx 10 kilo tage en stor belastning af knæene. Regelmæssig styrketræning af knæled og konditionstræning, navnlig i form af cykling eller træning på ”Cross trainer”, hvor man står på nogle plader og går/løber, samtidig med at man bruger armene, har effekt på slidsmerter i knæ.

Der findes ligeledes visse typer af kost, som har dokumenteret effekt på slidgigt.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Slidgigt i knæet kommer hyppigst når man bliver ældre, ligesom slidgigt i hoften.
Der ses øget slidgigt hos elitesportsfolk.

Fremtidsudsigterne afhænger af flere faktorer. Er slidgigten opstået i en ung alder som følge af en større knæskade, kan der komme gener i en forholdsvis ung alder. Dette kan påvirke erhvervsevnen i de sidste erhvervsaktive år.

Med genoptræning, vægttab og andre tiltag er det heldigvis kun nødvendigt at udskifte knæled i de værste tilfælde.