Knæ skader akut

Ved akut opståede smerter er det vigtigt at finde ud af grunden til smerten! Der kan være en skade på en af knæets mange dele eller smerterne kan kommer fra andre områder af kroppen, fx fra hoften eller anklen.

Akutte smerter i knæet opstår som regel i forbindelse med et vrid eller et fald.
For eksempel sker der, under vinterens skiløb, flere tusinde skader på knæ. Mindre hændelser, under udførelse af andre idrætsaktiviteter eller dagligdags aktiviteter, kan også udløse akutte knæsmerter.

Smerten beskrives som regel som meget intens, og du kan have svært ved at støtte på benet efter uheldet. Der vil ofte samtidig opstå en hævelse i knæet. Afhængigt af skaden, kan knæet føles ustabilt, når man belaster det, fx når du støtter på det eller forsøger at gå. Eller knæet vil føles låst med begrænset bevægelse.

En skade, der medfører at knæet hæver kraftigt i løbet af et par timer, bør henvises til en ortopædkirurg for yderligere undersøgelse, da det tyder på, at der er en blødning inde i knæet.

Hvordan stilles diagnosen?

Undersøgelse af et knæ for akutte smerter er standardiseret, dvs. at der er en fast procedure for, hvad vi gør. Kiropraktoren vil gennemføre en række undersøgelser af leddet og musklerne i området, herunder en vurdering af ledbånd, menisker og korsbåndenes stabilitet.
Hvis undersøgelsen giver mistanke om skade på ledbånd, sener eller menisker, vil vi typisk henvise til en ultralydsskanning via egen læge. Ved en del knæskader skal der også foretages en MR-skanning. Finder kiropraktoren tegn på en større skadet på knæleddet, henvises du til undersøgelse på hospitalet via egen læge.

Behandling

Finder vi ikke nogen større skade på knæet, kan vi i mange tilfælde hjælpe dig med behandlingen. Typisk deles behandlingen op i flere faser. Den første tid, hvor der stadig er mange smerter, må knæet kun belastes let. Der skal bruges nedkøling med isposer flere gange om dagen af ca. 10-15 minutters varighed.

Når den første smerte er aftaget kan forskellige behandlingsformer og genoptræning begyndes. Den første tid er fokus på at bevæge knæet og kun bruge begrænset belastning. Senere intensiveres træningen, indtil skaden er væk.

Kiropraktoren vil have fokus på, at du så vidt muligt når dit normale funktionsniveau igen. Det kan således betyde, at kiropraktoren også behandler fod og hofte – ofte i form af manipulationsbehandling, hvis det viser sig, at der er problemer, der stammer derfra.
Mange knæskader, også de større f.eks. korsbåndsskader, skal ikke nødvendigvis opereres. I mange tilfælde er der ikke en større gavn af en operation, end af en vel gennemført genoptræning. Er knæet ustabilt eller låst anbefales dog operation.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du ikke søger hjælp direkte efter ulykken, så sørg for at aflaste knæet. Du kan lægge is på for at mindske hævelse og for at dæmpe smerte.
Det er de færreste knæskader, som skal opereres eller behandles akut. Kun ved brud på knogler eller ved en særlig type ledbåndsskade behandles akut. Alle andre skader kan godt vente i nogle dage eller uger inden videre behandling.

Når den værste smerte er aftaget, kan du selv prøve at bedømme knæets funktion. Kan du bøje og strække leddet uden vægtbæring, det vil sige, uden at du belaster benet med din egen vægt. Er dette muligt, så kan du prøve at gøre det samme med vægtbelastning. Giver dette smerte, eller er du usikker på, om der er sket en alvorlig skade, så kan din kiropraktor eller læge hjælpe dig med yderligere undersøgelse.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Fremtidsudsigterne afhænger helt af typen af skade, og hvor stor skaden er. Drejer det sig om mindre delvise overrivninger i ledbånd eller sener, vil der efter al sandsynlighed ikke være mén på lang sigt. En overrivning af et korsbånd kan trænes op til ca. 90-95 % af niveauet før ulykken, men der kan tilstøde slidgigt i knæet senere i livet. Meniskskader har nogenlunde samme fremtidsudsigter som korsbåndsskader. En skade af ledbrusken er vedvarende og vil give en tidlig udvikling af slidgigt. Der findes desværre endnu ikke nogen effektiv behandling af en bruskskade, kun forbedrende behandling, der kan mindske smerterne.
Det gælder ved alle skader på kroppens led, at resultatet af behandlingen og udsigterne for fremtiden af, afhænger fuldstændig af, hvor aktiv og vedholdende du selv er med hensyn til genoptræningen.

Knæ, overbelastningsmerter i knæet

Vi har næsten alle sammen prøvet at mærke en smerte i et knæ efter en uvant voldsom aktivitet. Heldigvis fortager smerten sig oftest af sig selv efter nogle dage, og der er som regel ikke mén efterfølgende. Desværre går det ikke altid sådan.

Overbelastningssmerter i knæet skyldes som oftest gentagne ens belastninger. En anden hyppig årsag til forkert belastning af knæet er et forkert belastningsmønster eller en for stor belastning.
Hvis du laver en forkert bevægelse af fodens afsæt fra underlaget når du går eller løber vil det udløse en skæv belastning på knæet. Det uhensigtsmæssige afsæt kan fx skyldes det, der kaldes ”overpronation”, som er et afsæt, hvor der er for meget vægt på indersiden af foden. Det uhensigtsmæssige afsæt kan også skyldes, at du er platfodet.

Knæet kan også overbelastes hvis muskulaturen omkring bækkenet er for svag, derved kan du komme til at gå ”skævt”, vil det give et skævt træk på knæleddet. Yderligere kan overvægt kombineret med intens fysisk træning også overbelaste knæet.

Symptomer på overbelastningsskader udvikler sig nogenlunde ens hver gang:
Smerterne kommer snigende, de kan begynde med let ømhed når du belaster knæet, for derefter at forsvinde igen. Gradvist vil der komme tiltagende smerter hver gang du belaster knæet, som dog mindskes, når knæet bliver varmt.
I den næste fase er der, ud over 'startsmerterne', nu også smerter når knæet igen bliver 'koldt'.
I den sidste fase er der konstante smerter.
Uanset hvor du er henne i udviklingen af en overbelastningsskade, vil en fortsættelse af den provokerende aktivitet forværre skaden.

Typisk er smerter fra overbelastning placeret i de yderste strukturer omkring knæet. Som regel kan du ret præcist pege på det involverede område – sidder smerten over eller under knæskallen, på inder- eller ydersiden, omme i knæhasen eller inde i knæleddet. Ligeledes kan det med rimelig sikkerhed afklares ved hvilke aktiviteter du oplever, at smerten forværres.
Sygdomsprocessen i overbelastningsskader er ikke nødvendigvis ens. Der findes betændelses-tilstande i form af hævelse omkring eller under sener ved knæleddet, mest kendt er det vi kalder løberknæet.

Der kan komme en betændelsestilstand inde i en sene. De to mest kendte er betændelse i achilles-senen (det kan du læse mere om under emnet: Foden), eller i knæskals-senen, den sidstnævnte kaldes for et springerknæ

Yderligere findes der forskellige mindre hyppige typer af overbelastninger på knæet.

Behandling

Når diagnose og årsag er klarlagt vil vi lægge en behandlingsplan. Overbelastnings skader behandles typisk efter en fast tilrettelagt plan, idet der foreligger god erfaring for, hvad den bedste behandling er. Typisk skal du påregne behandlingsforløb der varer fra få uger og op til tre til fire måneder, afhængigt af, hvilken skade det drejer sig om.

Behandlingen består i en rettelse/tilretning af det uhensigtsmæssige bevægemønster med manuel behandling, herunder frigørelse af leddene, der kan bruges akupunktur. Ved større fejlbelastning af en fod, kan det være nødvendigt at få støttende såler/indlæg til skoene.
Der skal udføres specifikke øvelser til genoptræning af den beskadigede struktur.
Yderligere har langt de fleste behov for at udføre balance, stabilitets- og styrkeøvelser.
Tilbagevending til normal aktivitet fx løb starter gradvist og med stigende intensitet i forbindelse med genoptræningen.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Succesen-raten afhænger af flere ting. Det mest åbenlyse er, at der er stillet en korrekt diagnose, samt at genoptræningen er udført disciplineret og til ende. Alt for mange genoptræningsforløb mislykkes fordi du er utålmodig, og ikke kan vente længe nok med at vende tilbage til sport og normal aktivitet. Typisk aftager overbelastningssmerter efter nogle uger, og der føles ikke behov for videre genoptræning. Dette er en fejlantagelse. Den aftagende smerte betyder kun, at behandlingen går planmæssigt, men det irriterede væv er ikke raskt endnu.

Desværre ses det nogle gange, at en fuld genoptræning ikke lykkes. Dette kan skyldes, at overbelastningen har stået på i så lang tid, at den har efterladt en vedvarende forandring i vævet, men der kan også spille andre faktorer ind for eksempel psykosociale eller arbejdsrelaterede faktorer eller noget helt fjerde. Tal med din behandler om det.