Langvarige nakkesmerter- tilbagevendende/kroniske

Langvarige smerter i nakken bliver ofte kaldt ”kroniske”. Kronisk betyder i denne sammenhæng, at smerterne har været til stede i minimum 3 måneder.

Det betyder ikke, at smerterne ikke kan forandre sig eller helt forsvinde. Derfor er det i virkeligheden mere beskrivende at tale om langvarige smerter og tilbagevendende eller episodiske smerter.

Langvarige smerter i nakken kan være daglige smerter, der ikke forandrer sig meget fra dag til dag, men det mest almindelige er, at smerterne varierer. Mange, der har smerter i nakken over en længere periode, har ikke problemer konstant, men perioder med smerter afløst af perioder med stort set ingen smerter.

Langvarige smerter i nakken kan være lette gener, der ikke påvirker dagligdagen i særlig grad, men kan også være sværere smerter igennem længere tid, som påvirker mange dele af hverdagen. Der kan være aktiviteter du må undlade, og måske kan du ikke udføre sit sædvanlige arbejde. Desuden er det meget almindeligt, at langvarige smerter påvirker humøret så du føler dig nedtrykt, bliver usikker på fremtiden og måske irritabel over for omgivelserne.

Du kan også opleve at smerterne fra nakken trækker ud i armen. Det kaldes henviste smerter. Hvis smerterne i armen er meget voldsomme eller langvarige er det en god idé at blive undersøgt af en kiropraktor.

Hovedpine fra nakken (”den nakke-udløste-hovedpine”) kan også opleves i forbindelse med langvarige nakkesmerter. Typisk er det værst i kun den ene side af nakken, hvorefter smerterne fortsætter op i baghovedet, bag om øret, hen over tindingen og kan sætte sig omkring det ene øje. Nakkehovedpinen kan dog godt skifte side i perioder. Du får det typisk bedre, når du rører dig fysisk (det løsner ligesom op i nakken) i modsætning til f.eks. spændingshovedpine eller migræne.

Smerter, der har varet ved i længere tid, er også sværere at komme af med. Derfor er det en god idé at søge hjælp i stedet for at gå med smerter igennem længere tid eller tro at problemet forsvinder, når det bedøves med smertestillende piller.

Årsager

Årsagerne til langvarige og tilbagevendende nakkesmerter kan være mange. Det kan f.eks. starte som akutte nakkesmerter som ikke håndteres korrekt og dermed udvikler sig til kroniske smerter, ligesom smerter efter et biluheld kan blive kroniske.

I andre tilfælde skyldes det lang tids overbelastning af nakkens strukturer som fx kontorarbejde, gentagende bevægelser i fabriksarbejde og lignende. Andre gange er smerterne opstået uden kendt årsag og du kan have svært ved at huske, hvordan og hvornår de opstod. I enkelte tilfælde skyldes smerterne, at der er en decideret ændring i nakkens normale strukturer (slidgigt i nakken, knogleskørhed osv.)

Nakkesmerter, der trækker ud i armen, kan opstå som følge af nakkesmerter som ikke håndteres korrekt. Det samme gælder smerter efter en skade, de kan udvikle sig til nakkesmerter, med smerter, der trækker ud i armene. De går under betegnelsen henviste smerter.

Årsagen kan også være, at en nerve påvirkes som det nogen gange er tilfældet ved diskusprolaps. I andre tilfælde skyldes det overbelastning af nakkens strukturer som fx kontorarbejde, gentagne bevægelser i fabriksarbejde og lignende.

Der er sjældent en entydig forklaring på, hvorfor nakkesmerterne bliver langvarige.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du er bekymret over smerterne, eller vil finde ud af hvad der kan gøres for at få det bedre, kan du opsøge en kiropraktor. Efter at have fortalt din sygehistorie, vil du blive undersøgt.

På baggrund af dine symptomer, det du fortæller om tidligere episoder og undersøgelsen, vil kiropraktoren stille en diagnose og fortælle dig, hvad du kan forvente, hvordan du skal forholde dig samt om der er behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan iværksættes. Røntgenundersøgelse eller scanning vil blive foretaget, hvis kiropraktoren vurderer, at det er nødvendigt.

Behandling

Der findes forskellige behandlinger for nakkesmerter, som alle har til formål at mindske smerterne og hjælpe dig tilbage til din normale funktion hurtigst muligt.

I videnskabelige undersøgelser er det vist, at en kombination af både manuel behandling (mobilisering og manipulation) og øvelser (styrke, stræk, bevægelighedsøvelser) er det, der har bedst effekt på smerter i nakken. Den manuelle behandling hjælper hurtigere på symptomerne, mens øvelser har en mere langsigtet effekt og mindsker risikoen for yderligere tilbagefald.

Følgende kan indgå i et behandlingsforløb:
Manipulations- og mobiliserende behandling, forskellige bløddels-eller muskelteknikker.
Rådgivning om, hvordan du skal forholde dig i din hverdag, mens du har ondt.
Isbehandling.
Øvelser og træning.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtigste du selv kan gøre er, at du holder dig i så god form som muligt, er fysisk aktiv, og i det hele taget lever et sundt liv. Sygemelding skal så vidt muligt undgås, men kan du ikke det, er det vigtigt, at du holder kontakt til din arbejdsplads og får mulighed for at arbejde så meget du kan overkomme. Hvis du har været sygemeldt, er det meget vigtigt, at arbejdet genoptages hurtigst muligt på det niveau, det lader sig gøre. Det vil hjælpe dig til at blive hurtigere rask igen.

Grundreglen er, at du må gøre alt det du kan, også selv om du ind imellem gør noget, der giver nogle dage med flere smerter. For at turde holde sig i gang fysisk, på trods af smerter kan du opsøge din behandler og evt. bede ham/hende om at hjælpe dig til at sætte grænser for, hvor meget du må arbejde og belaste nakken.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Det er meget almindeligt at opleve perioder med nakkesmerter livet igennem, men for de fleste vil det ikke have betydning for deres almindelige aktiviteter eller deres arbejde ud over eventuelt i nogle få dage nu og da.

Alarmkassen

Som nævnt er smerterne i nakken yderst sjældent udtryk for, at der er noget i stykker, der er dog nogle signaler, du bør være opmærksom på.

Du bør således kontakte læge eller kiropraktor med det samme, hvis:

Du sammen med nakkesmerterne oplever voldsomme smerter i hovedet, utilpashed, har feber eller synkebesvær.
Du får nedsat kraft i en eller begge arme eller får besvær med bruge i dine fingre (du føler dig fummelfingret eller klodset og har for eksempel besvær med at åbne og lukke knapper).
Du har svært ved at styre benene.