Symptomerne efter en piskesmældsskade opstår typisk efter en trafikulykke, hvor man er blevet påkørt bagfra. Et piskesmæld kan også opstå på anden vis, hvor nakken har været udsat for en tilsvarende påvirkning.
Betegnelsen piskesmæld kaldes også for ”whiplash”, hvilket er den engelske betegnelse for det, der sker under selve ulykken. En piskesmældsskade (whiplashlæsion) opstår som følge af, at man har været udsat for et piskesmældstraume.
I Danmark regner man med, at ca. 16.000 mennesker om året pådrager sig en piskesmældsskade. Størstedelen oplever heldigvis kun få eller forbigående gener efter en skade. Det drejer sig om 60-70 % af alle tilskadekomne.
Nogle tilskadekomne udvikler imidlertid gener/smerter, der strækker sig over måneder og år. Undersøgelser viser, at omkring 30-40 %, ender med langvarige følger. For op imod 10 % af de tilskadekomne er følgerne så voldsomme, at de medfører en vis grad af nedsat erhvervsevne.
Hvis man har symptomer i mere end 3 måneder kaldes det for langvarige eller kroniske piskesmældssmerter eller for kronisk piskesmældssyndrom. Man kan opdele symptomerne efter hvilken fase man befinder sig i, startende med den akutte fase efterfulgt af den sub-akutte fase og i nogle tilfælde afsluttende med den kronisk/langvarige fase.
Faserne er i et vist omfang et udtryk for sværhedsgraden af symptomerne og relaterer i en vis grad til tiden:
Det er vigtigt at holde sig for øje, at alle piskesmældsulykker og dermed alle piskesmældsskader er forskellige.
Der vil være en række fællesnævnere, men i de fleste tilfælde vil der være særlige forhold, der kendetegner den enkelte patients situation. Da det derfor ikke er muligt at lave en fuldstændigt dækkende oversigt over alle tænkelige situationer, skitseres herunder nogle af de hyppigste scenarier.
Akutte fase: Det er den første fase efter ulykken, hvor der oftest er udtalte symptomer, for eksempel stivhed i nakken og smerter. De akutte symptomer, opstår i langt de fleste tilfælde indenfor de første tre døgn, men kan sagtens først blive tydelige flere dage senere. Den akutte fase varer fra få dage op til flere uger (sjældent mere end 3 uger). De hyppigste akutte symptomer er smerter og stivhed i nakken, smerter ned i skulderområdet og hovedpine. I den akutte fase kan der ligeledes være tale om udtalt træthed, synsforstyrrelser og ubehag.
Personen, der er kommet til skade, kan selv give oplysninger om ulykken.
For eksempel: Hvornår skete uheldet, har man fået ondt i nakken med det samme, eller inden for nogle få timer, og er det smerter på en bestemt måde i nakken, i et bestemt område af nakken, har man fået hovedpine og spænder det ned over brystryggen og skulderåget. Der er imidlertid stor forskel på, hvordan man oplever både smerten og situationen, og oveni symptomerne, vil man ofte få en psykisk reaktion på, at man har været udsat for en ulykke. De psykiske symptomer er ofte sværere at sætte ord på, og derfor også sværere at kunne fortælle om til kiropraktoren.
Sub-akutte fase: Den sub-akutte fase er kendetegnet ved, at symptomerne begynder at aftage i intensitet og der vil ofte være forbedring at spore når patienten undersøges. Gradvist vil den tilskadekomne kunne deltage mere aktivt i behandlingen. Den subakutte fase varer alt fra få uger op til 12 uger, og er en naturlig forlængelse af den akutte fase.
Langvarige/kroniske fase: Hvis man får symptomer efter et piskesmældstraume, vil der altid være en risiko for, at symptomerne ikke helt forsvinder igen, og derfor bliver det, man kalder kroniske.
Hvis der har været vedvarende symptomer efter ulykken igennem 3 måneder kaldes symptomerne for kroniske. Det betyder dog ikke, at smerterne vil være permanente og ikke kan ændre sig i fremtiden. Derfor er det i virkeligheden mere beskrivende at tale om langvarige symptomer, hvor der for en del vil ske det, at symptomerne helt forsvinder.
De kroniske symptomer er typisk de samme som den tilskadekomne oplevede i den akutte og sub-akutte fase. Dog er intensiteten af smerterne som oftest aftaget, men de bliver ved med at være der. Ligeledes kan der komme yderligere symptomer til undervejs, og nogle oplever forværring af de gener/smerter, de allerede har. Dette omfatter ofte gener som for eksempel træthed og ubehag, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, kvalme og søvnproblemer, hvoraf nogle af symptomerne indgår i det man kalder kognitive symptomer.
Det vides endnu ikke, hvad der skal gøres for, at man med sikkerhed kan undgå, at man udvikler langvarige symptomer. Det er dog vigtigt at få foretaget undersøgelser tidligt i forløbet. Undersøgelser, der har til formål at få stillet en diagnose og få sat gang i et eventuelt behandlingsforløb. Det vil samtidig hjælpe til at begrænse omfanget af den første akutte fase. Derigennem kan man øge chancerne for hurtigere heling og få genetableret normal funktion - og forhåbentligt undgå langvarige symptomer.
Oplever man symptomer gennem lang tid, kan der stadig ske forandringer med smertelindring og forbedret livskvalitet. For patienter med flerårige invaliderende symptomer falder forventningerne til fuldstændig helbredelse dog, til trods for nye behandlingstiltag.
Årsager
En piskesmældsulykke sker typisk ved kørsel i bil med lav hastighed i bytrafik. Man kan dog også pådrage sig en piskesmældsskade i forbindelse med andre ulykker og traumer.
Man kan få en piskesmældsskade uden, at der er sket materiel skade på de involverede biler - lige såvel som man personligt kan være skadefri, selvom bilerne er ødelagte. Der er altså ingen sammenhæng imellem materiel skade og risikoen for personskade.
De skader man får ved et piskesmældstraume kan i et vist omfang sammenlignes med andre skader, for eksempel sportsskader, hvor kroppens væv udsættes for større kræfter end det kan tåle. Det kan være små fibersprængninger i muskulaturen, men det kan også være større skader på ledbånd, bruskskiver, nerver, knogler og led. Sådanne skader vil umiddelbart kunne give ømhed, smerter og nedsat bevægelighed og derfor forklare den akutte fase.
Nogle af de fysiske skader kan, udover at virke smertefulde i den akutte fase, igangsætte en række uhensigtsmæssige processer, blandt andet i nervesystemet. Det kan bevirke, at nervesystemet bliver fejlstimuleret, hvilket igen kan medvirke til, at symptomerne bliver kroniske.
Udover de fysiske skader (skader i vævet), kan der også være tale om påvirkninger af mere psykisk karakter hvilket også kan medvirke til det samlede symptombillede.
Omstændighederne bag hver enkelt trafikulykke og personskade er altid fuldstændig individuel, derfor kræves der også en individuel tilgang til hvert enkelt tilfælde både fra behandlerens side og fra patientens side. Det kan således være svært at sammenligne sin egen situation med andre piskesmældsramte patienter, da der som regel er væsentlige forskelle fra person til person. Nogle vil klare sig bedre end andre, og man vil ikke altid være i stand til at forklare forskellene.
Behandling
Hvis man har forstuvet sin ankel, vil man få den undersøgt og behandlet hurtigst muligt efter skaden med henblik på den bedst mulige heling. På samme måde bør man blive undersøgt og eventuelt behandlet i forbindelse med en piskesmældsskade, og få råd og vejledning.
Målet for behandlingen af piskesmæld er naturligvis, at man bliver helbredt. Kiropraktoren vil gennem sin behandling sikre, at bevægeapparatet, og særligt nakken, er i den bedst mulige tilstand, hvorved risikoen for kroniske problemer reduceres og helbredelse kan opnås.
For at opnå de bedst mulige resultater, kan flere forskellige indsatser komme på tale, ofte i kombination med hinanden. Kiropraktoren vælger typisk flere af de følgende:
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du udvikler akutte symptomer efter en skade er du formodentlig kommet til skade og det er derfor vigtigt at få undersøgt, hvor slem skaden er. Man anbefaler generelt at søge kontakt til sundhedsfaglig undersøgelse (skadestue, praktiserende læge eller kiropraktor) snarest efter ulykken for at blive undersøgt, få stillet en diagnose og eventuelt iværksat fornødne behandlingstiltag.
Hvis du oplever vedvarende milde symptomer efter en piskesmældsulykke, er det en god idé at blive undersøgt, også selvom du måske tidligere er blevet det. Hvis du har gener efter ulykken, som du ikke tidligere har haft, kan der nemlig være behov for behandling. Selvom du har haft langvarige symptomer, kan der stadig ske forandringer med forbedret livskvalitet og smertelindring, med den rette behandling.
Lyt til din krop og til de råd din kiropraktor giver dig. Hav tålmodighed og accepter, at du i en periode måske ikke kan overkomme det samme, som du plejer.
Hvordan er fremtidsudsigterne?
En del tilskadekomne får desværre langvarige gener, som de ikke havde før ulykken, men det er kun relativt få, der får svære kroniske/langvarige symptomer. Hvem der får langvarige symptomer kan ikke vides på forhånd. Man har heller ikke et fuldstændig klart billede af, hvad der skal gøres for at undgå, at en patient udvikler kroniske symptomer. Man har dog et godt kendskab til en række faktorer, der har betydning for prognosen, altså hvordan det vil gå i fremtiden. Disse omhandler blandt andet sværhedsgraden af symptomerne fra start, antallet af symptomer, og graden af nakkens bevægelighed.
Forskningen foregår aktivt indenfor piskesmældsområdet. Dette har blandt andet bevirket, at man med forskellige skanningsformer har kunnet påvise skader i muskler, led, ledbånd, rygmarv, og bruskskiver hos patienter der har pådraget sig en piskesmældsskade.
Pålideligheden af sådanne undersøgelsesmetoder er endnu ikke fuldstændig klar og metoderne benyttes således ikke rutinemæssigt i sundhedsvæsenets udredning af patienterne.
Ud fra forskningen er der ikke dokumentation for, at en bestemt behandlingsform er tydeligt bedre end en anden. Ledfrigørende behandling (kiropraktisk manipulationsbehandling), aktiv indsats (f.eks. vejledt træning hos kiropraktoren eller en fysioterapeut), smertelindring ved medicinsk behandling (evt. hos den praktiserende læge) og grundig forklaring vedrørende piskesmældstraumet, skaden og smerterne, er alle relevante emner for et godt behandlingsforløb.
Indenfor det forebyggende område, har bilindustrien udviklet anti-whiplash sæder, der reducerer risikoen for nakkeskader i forbindelse med en påkørsel bagfra, og nye systemer er på vej, der vil reducere risikoen for påkørsel af en forankørende bil. Desuden er en god trafikadfærd nødvendig, herunder opmærksom kørsel med tilstrækkelig afstand til forankørende og man skal sidde korrekt i bilen.
Alarmkassen
Hvis der er svære akutte symptomer (for eksempel udtalte smerter, stivhed i nakken, og/eller udtalt hovedpine), eller andre alvorlige symptomer, f.eks. kvalme, opkastninger, bevidsthedstab, svimmelhed og desorientering, skal man kontakte læge med det samme.
Copyright © All Rights Reserved
KiropraktorPLUS
Herluf Trollesvej vej 2, 3000 Helsingør | Telefon: 4921 1213
