Spædbørn, kolik, sover dårligt

Spædbørn, kolik


Mange forældre har, når de kommer til os, været ved deres praktiserende læge, som ikke har kunnet sætte en finger på, hvad der er galt. Ofte får barnet ”diagnosen” kolik. Men hvad dækker det egentlig over? Hvad er årsagen til problemet?

 

Kolik

Det er lidt en ”skraldespands diagnose” for et barn der græder utrøstelig gråd et vist antal timer. Ofte er der problemer omkring afføringen og det lindrer at få noget at spise.
En fødsel er en hård omgang for både barnet. Det kan under fødslen få forstrækninger af nerver, muskulatur eller fastlåsninger i barnets nakke, skuldre og rygsøjle. Her vil der ofte udvikle sig koliksymptomer, som vi kan behandle ved en nænsom kiropraktisk behandling.

 

Dårlig trivsel

Det kan også være at alle de andre børn i mødregruppen, altid er hurtigere med at kunne sidde, kravle, spise selv eller gå end din lille guldklump. Hvis der er noget som ”sidder” fast eller bare ikke fungerer optimalt, kan det hæmme dit barns udvikling og gøre dem langsommere til alle ”milepælene” for barnets udvikling.


Dårlig søvn

Kender du det med at dit barn aldrig eller meget sjældent falder i den dybe søvn, og vågner hver time om natten, og måske kun vil sove 30 min i løbet af dagen, det kan også være tegn på at dit barn ville have godt af at komme forbi en kiropraktor.

 

Årsager til kolik

Det har i mange år været en udbredt forståelse, at kolikbørn græder meget, fordi de har problemer i deres tarmsystem/ondt i maven. Nyere forskning tyder imidlertid på, at gråden formentlig kan have mange forskellige årsager lige fra overfølsomhed overfor mælkeprotein, til en dysfunktionel familie, til smerter fra spædbarnets bevægeapparat altså smerter fra led og muskler.


Årsagerne til kolik kan således være mange og kolik siger således ikke i sig selv noget om, hvorfor barnet skriger. Det er vigtigt at undersøge barnet grundigt, for at finde årsagen til problemet.


Hvordan stilles diagnosen kolik?

Barnet er mellem 1 - 4 uger gammelt, når de første symptomer melder sig.
Mange tror, at et barn, der har kolik, har fået en diagnose på, ”hvad det fejler”, men faktisk er det sådan, at betegnelsen kolik blot dækker over uforklarlige grådanfald hos normale, raske børn, varende mere end 3 timer, mindst 3 gange om ugen, i mindst 3 uger. Det er desværre også en skrøne, at alle kolikbørn får det godt ved 3-måneders alderen, idet undersøgelser viser at dette kun er tilfældet ved ca. 50 %.


Anfaldene begynder typisk hen på eftermiddagen eller tidligt om aftenen. Barnet begynder at græde intenst, bliver rød i hovedet, trækker benene op under sig, krummer sig sammen og knytter hænderne eller retter sig stift bagover. Barnet lader sig kun trøste kortvarigt ved bevægelse eller tilbud om sut eller føde.

 

Behandling af kolik

En stor del af behandlingen er, at berolige forældre og give dem en forklaring på gråden og hvordan i selv kan spille en aktiv rolle.
Den blide behandling er smertefri for barnet, og er en blanding af massage og tryk udføres af en kiropraktor. Faktisk slapper langt de fleste børn af og nyder at blive behandlet. Nogle børn falder i søvn under behandlingen. Skulle barnet blive uroligt eller ked af det, kan behandlingen forgå, mens barnet ammes eller får flaske.
Det kan ofte spille en betydelig rolle for at afhjælpe gråden, når barnets gråd skyldes smerter i bevægeapparatet.


Hvad kan du selv gøre ved kolik?

Det er en ekstrem svær situation at håndtere, ikke at kunne trøste sit eget barn, aften efter aften, og man har selv brug for trøst og støtte til at være der for sin baby, derfor er det vigtigt som forælder at bruge sit netværk til støtte og hjælp.

 

Hvordan er fremtidsudsigterne for kolikbørn?

Vi har rigtig gode resultater med kolik børn, og dem med dårlig søvn eller trivsel og ca. 90-95 % af børnene hjælpes i klinikken. Undersøgelser har vist, at børn med ubehandlet kolik oftere end andre får adfærds- og søvnproblemer helt op i skolealderen. Derfor er der gode grunde til at undersøge, om man kan finde årsagen til barnets gråd i stedet for at vente og håbe på, at det går over af sig selv.


Alarmkassen

Hvis der, efter undersøgelsen, er mistanke om dårlig trivsel eller anden sygdom, vil kiropraktoren henvise barnet til egen læge.